EASYDOGS.DK
  • Hjem
  • Blog
  • Kurser
  • Podcast
  • Vinter Workshop Indkald
  • Adfærdsrådgivning

#covidFVF

Uge 1

4/1/2021

6 Kommentarer

 
Så er vi i gang og i denne uge er temaet kropsholdning og bagpartskontrol!

Hundens kropsholdning
Jeg vil gerne have at det ser ud som om hunden svæver i en fri ved fod. Hunden skal bevæge sig fremad med masser af energi og fremdrift, men uden at hoppe. Det får jeg, hvis hunden har vægten bagud, at den har hovedet højt løftet (så højt som det nu er naturligt for lige den hund) og at den har fokus mod mit ansigt uden øjenkontakt. For Freddy vil jeg gerne have et hoved der ikke drejer så meget indad mod mig, men et mere lige hoved med næsen op ad – hvis det giver mening.
Freddy er en tung hund og selv om han er stærk, er dette noget der skal indlæres over noget tid, da det kræver muskeltræning. Det betyder også at jeg bliver ved med at træne disse øvelser i de næste uger, så jeg er sikker på at hunden har forståelse for øvelserne og at han fysisk har muskulaturen til det. 

Jeg starter træningen på to måder:
  1. Med en target-hånd, som Freddy fryser på og
  2. Baglæns gang

Måske skal jeg nævne at jeg kun ønsker at hunden går på denne måde når den rent faktisk går en fri ved fod, der skal bruges til konkurrence. Det er fysisk hårdt for hunden, så hvis fri ved fod fx skal bruges i en sammenhæng hvor hunden gerne må gemme sin energi til noget andet og det ikke giver ekstra point at se fancy ud (fx i forbindelse med jagt eller lign.) så vil jeg hellere have at hunden går naturligt, med lavt hoved og vægten lige fordelt. Med Freddy vil jeg gerne have begge dele, så jeg har to signaler og det er i øvrigt i meget forskellige sitautioner jeg vil have de to forskellige øvelser.

Kropsholdning med targethånd

Med targethånden skal hunden først lære at dutte på hånden og derefter at fryse næsen på hånden. Når hunden kan og kan stå et par sekunder, kan du begynde at bevæge hånden, så hunden går fremad med den kropsholdning du ønsker. Her får hunden en fornemmelse af bevægelsen, men lærer måske ikke helt at udføre den selv uafhængigt af hånden. Det er klart at jo mere du træner det, jo bedre bliver hunden til at udføre den ønskede kropsholdning pga øget muskulatur de rigtige steder, men vi vil også gerne lære hunden at gå med den ønskede holdning uden hjælp fra targethånden, der bruger vi baglæns gang.

Kropsholdning med baglæns gang

I dette lille træningspas bruger jeg først platform til at få hunden til at forstå at det er foran mig det foregår og det er der han skal være. Jeg prøver at klikke for at han holde hovedet højt, men skifter strategi og bruger et stykke farvet tape som target, først i min hånd og så på mine bukser. 
Når jeg fjerner platformen vil jeg gerne have at hunden fortsat skal holde hovedet højt og følge mig. Det er ikke muligt for hunden at holde target på mit lår når jeg går og det ønsker jeg i øvrigt heller ikke, så det bruger jeg bare en overgang til at lære hunden at holde den ønskede kropsholdning (næsten) af sig selv.  

Elefant med højt hoved

Elefantøvelsen er, at hunden står med forbenene på noget og drejer rundt om det med bagbenene. Denne øvelse lærer hunden at rette ind når den går i pladspositionen, så den fysisk er i stand til det. 
Jeg ønsker at hunden skal have hovedet højt løftet i denne øvelse og stadig være i stand til at lave øvelsen. Derfor holder jeg hånden med godbidder over hundens hoved og belønner fra denne hånd. Jeg har ikke noget signal på, for det er ikke elefantøvelsen som trick jeg er interesseret i, men det at hunden fysisk kan udføre det. Når hunden "skøvler" (det er faktisk et ord, i hvert fald nord for limfjorden) som Freddy gør i videoen, hvor han vælter platformen, så fortæller det mig at han har for meget vægt på forparten og for lidt på bagbenene. 
Jeg kan vælge en højrere platform eller jeg kan træne det lidt mere.  Vær opmærksom på, at en højere platform er fysisk hårdere for hunden. Prøv dig evt lidt frem med hvilken genstand der fungerer bedst som elefant-platform.

Mål, uge 1

Efter denne uge kan vi
  • Kropsholdning med targethånd: holde stationær position i 5 sekunder + gå 10 skridt fremad iden at slippe
  • Kropsholdning, baglæns gang: Gå 5 skridt baglæns gang med højt løftet hoved
  • Elefant: hele vejen rundt, begge veje uden signal og med højt hoved (med hånd over hovedet) og uden at skøvle på platformen
6 Kommentarer
Anni Pedersen
4/1/2021 04:38:16 pm

God ide til en stor hund, men min lille sheltie og chihuahua kan ikke nå min targethånd uden jeg bukker mig langt ned.

Svar
Randi Laursen
4/1/2021 06:58:55 pm

Hej Anni
Nu er det et par dage siden jeg selv har haft en lille hund, men som Rose-Marie skriver så overvej en targetstick. Det vil formentlig være lettere for hunden med en lidt større ting som hunden skal holde næsen på ala en fluesmækker.
I baglæns gang-øvelsen kan du lave den med alle størrelser hunde, det er bare et spørgsmål om hvor på benet hundens hoved rammer og hvordan du vinkler benet i stilstand.

God træning!

Svar
rose-maria helle
4/1/2021 05:32:25 pm

Du kan bruge en targetstick, den skal følge

Svar
Stine Olesen
4/1/2021 09:16:40 pm

Hej Randi

Fed mulighed at følge dig her online. Kommer nok ikke så langt med min loppe, da hun slet ikke kan FVF endnu. Men derfor kan vi jo godt hygge og med at lære delmomenterne😉 Har dog lige et spørgsmål til “elefantfod”. Min hund kan ikke lokkes. Forstået på den måde, at godbid i hånd, vil være en omvendt lokning, og derved give et frys. Så tænker måske, at jeg kunne anvende en taget stik til øvelsen i stedet? Selvom den strategiske belønning så kommer lidt sent og sansynligvis efter at hovedet har flyttet sig - men hvad tænker du om den løsning?

Vh Stine

Svar
Randi Laursen
4/1/2021 09:43:20 pm

Hej Stine
Godt spørgsmål!
Freddy har først lært elefantøvelsen uden lokning, altså ved shaping. Derefter har jeg belønnet højt. Så han er selv gået op på elefant-foden, klik + beløn højere end han normalt vil holde hovedet. Håber det giver mening? :-D
Efter en masse gentagelser strækker hunden selv hovedet op for det er jo der belønningen kommer. Du behøver ikke have godbidder i hånden over hundens hoved, hvis det får den til at fryse - uden godbidder i vil den fungere som et target for hunden.
Hvis dit klik falder når hunden har vægten bagover og holder hovedet højt, er det ikke helt så vigtigt at hunden skal vente ½ sekund på godbidden. Hvis du oven i købet serverer godbidden sådan ca der hvor hundens hoved var da du klikkede, er der en chance for at hunden efter nogle gentagelser holder positionen.
Jeg har ikke prøvet at bruge en target-stick i denne øvelse, men det vil man sikkert sagtens kunne.
Det vigtigste i øvelsen til fri ved fod er, at hunden kan bevæge bagkroppen kontrolleret i begge retninger også når den har vægten på bagkroppen, hoved-holdningen kan vi altid arbejde med på andre måder også.

Mvh Randi

Svar
Sonja
5/1/2021 12:16:41 pm

Hej Randi!

Tak, for disse fine øvelser.

Arne har først lige forstået elefant, begge veje, men ikke hele vejen rundt.
Jeg har brugt den til ,at han komme tæt ind på min krop, han skal røre mig både til den ene og anden side. Det har gjort at han nu ikke længere sidder 1/2 m væk.
Han har ikke brudt sig om at gå ellet sidde tæt på et menneske.
Og i starten når jeg rørte ham troede at jeg ville slå ham. (Jeg aner ikke hvordan ham den forrige ejer har været, men jeg tror hård).

Jeg kan vel godt forsætte på samme facon men med at belønne højt og så siden begynde, at få ham hele vejen rundt?

Svar



Efterlad et svar.

    Arkiver

    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

  • Hjem
  • Blog
  • Kurser
  • Podcast
  • Vinter Workshop Indkald
  • Adfærdsrådgivning