HVALPETRÆNING, TRIN 1
Du har en hvalp på mellem 8 uger og 5 måneder. Og uanset om din hvalp skal vokse op og blive en familiehund eller om du har fremtidig hundesport i tankerne med din hvalp, så er der nogle helt grundlæggende ting som både du og din hvalp vil have glæde af resten af dens tid. For eksempel, så er det denne periode man kalder for socialiseringsperioden, og det betyder at det er nu, at hvalpen er modtagelig for mange nye indtryk der vil præge den resten af dens liv.
For dig som hundeejer handler kurset om at blive god til at lære hvordan hunden lærer - for med den viden vil du kunne arbejde videre med din hund og få succes med det, også når kurset er færdigt. I Canis arbejder vi belønningsbaseret og du vil blive introduceret til forskellige indlæringsmetoder på kurset. Til hvalpetræningen vil vi arbejde med hvordan vi sætter hunden op til succes - både når det handler om grundlæggende lydighedsøvelser og sådan som vi gerne vil have hunden er i hjemmet og i hverdagen.
For din skønne hvalp vil kurset byde på spændende samarbejdsøvelser med DIG. Den vil blive god til at komme når du kalder, lære at gå pænt i snor og den vil også lære at håndtere miljøet på en konstruktiv og rolig måde.
Kurset forløber over 6 gange og der er plads til max 4 hvalpe på holdet.
Vi træner udendørs i Holbæk søndage fra kl. 10-11.
Datoer: 14/2 - 21/2 - 7/3 - 14/3 - 21/3 - 4/4 2021
Pris: 900,-
Instruktør: Trine Sørensen