Træningskonkurrencer – Hvad man ikke skal gøre og et forslag til hvad man måske kan gøre

I morgen er det årets første konkurrence og jeg (Randi) stiller med 3 hunde, som alle skal træne - ingen af dem skal konkurrere.

I HTM og freestyle er der flere måder at træne i ringen på:

Freddy skal op i freestyle 3 i morgen, men vores program er ikke klar, så jeg vælger at diskvalificere mig selv ved at trække et legetøj op af lommen i ringen – så bliver jeg diskvalificeret, men får lov til at fortsætte i ringen til musikken er slut.
Tweed skal i HTM Åben. Det er en uofficiel klasse, hvor man må belønne undervejs. Man får point og bedømmelse, selv om man belønner.
Lulu skal i sandkassen, som er en baby-klasse for hvalpe under 1 år – her kan man vise HTM eller tricks og der er en forventning om at man belønner undervejs. Der gives en udtalelse fra en dommer, men ikke point eller placeringer.
​
Det er jo fantastisk at man har disse muligheder for at træne i ringen, men hvad skal man egentlig bruge det til? Altså hvordan kommer man nærmere en hund der er supersej til konkurrencer ved hjælp fra træningskonkurrencer?

Jeg har været til mange træningskonkurrencer og det er ikke altid jeg har udnyttet det til vores eget bedste.
Derfor har jeg gjort lidt overvejelser over hvad der er smart at gøre og hvad jeg prioriterer i ringen.

​Til sidst har jeg en tanke der forhåbentlig kan holde mig selv på sporet og sørge for at jeg ikke bliver fristet til at vise mere end vi kan på nuværende tidspunkt. 

​Roset-feber 

Min første udfordring er min egen "roset-feber". Roset-feber handler om lysten til at vise noget der er flot, imponerende og sejt og måske få en form for anerkendelse for det i form af podiepladser, titler, DM-point og rosetter.
Det er jo ikke et problem gerne at ville have det, for helt ærligt jeg er et kæmpe konkurrencemenneske og jeg ville være fuld af løgn hvis jeg sagde at det ikke betød noget.

Problemet opstår når roset-feberen tager over og det bliver den mest impulsive del af hjernen der tager styringen – den vil have hurtig tilfredsstillelse og tænker at man måske liiige kan skyde genvej og alligevel lige konkurrere lidt, lige rette lidt på noget der ikke er 100% konkurrence-klart. 

Det er en dårlig ide, for det kan i nogle tilfælde gøre jeres senere konkurrence-liv sværere.
Jeg har brug for at bygge hunden op i konkurrencemiljøer, brug for at den har masser af selvtillid og tror på at der sker gode ting her, og for at den arbejder for mine belønninger.
Jeg har ikke brug for at den ved at i denne situation bliver den rettet på, der kommer aldrig belønninger og jeg bliver insisterende og beder om tingene alt for mange gange. Det handler selvfølgelig også om hvor godt hunden kan øvelserne og kæderne, men det er et andet blogindlæg.

Når jeg skal træne i ringen – uanset om det er i en officiel klasser, hvor jeg disker mig selv eller om det er i en egentlig belønningsklasse, har jeg altid lyst til lige at teste, til at vise lidt mere end vi måske kan, så vi kan vinde berømmelse, rosetter og præmier. Også selvom jeg udmærket ved, at vi ikke er klar, og at det aldrig var planen til den konkurrence.
​
Jeg håber altid, at alt vil være perfekt på dagen, og at selv de ting, vi ikke kan 100 %, alligevel på magisk vis vil fungere. Men virkeligheden er en anden.
Når jeg så tester og lige kommer til at bede hunden om lidt mere end den faktisk kan, så burde jeg tænke ”Ups, det var for svært”. Vi er på for dybt vand og lige ved at drukne, jeg skal bevæge mig til nærmeste isflage, som er noget vi kan, noget der er sikkert – det kan være øvelser eller belønning.
Men det der ofte sker hvis der er en fejl i ringen, er, at mine gode planer og intentioner forsvinder mens jeg panisk forsøger at rette fejl og se ud som om jeg gør det rigtige – tænk hvis nogen ser, at jeg belønner hunden for noget upræcist eller forkert! ​😱

​Tryghed og fokus før færdigheder

Her kommer mine tanker om hvad jeg ønsker at fokusere på i træningskonkurrencer, næste trin er så at implementere det.
​
Mit mål er at betragte træningen til en træningskonkurrence som et træningspas i et nyt miljø og prøve at slippe tanken om, at jeg skal præstere og vise dommere og publikum noget færdigt. Normalt når jeg arbejder i nye miljøer, skruer jeg lidt ned for krav til præcision og øvelser. Da konkurrencemiljøet for i hvert fald en af mine hunde er et meget svært miljø, bør jeg skrue meget ned for krav (og ikke som jeg har tendens til, skrue op).


Mit fokus i en træningskonkurrence er i prioriteret rækkefølge:

1. Hundens følelsesmæssige tilstand
2. Motivation for belønningerne og samarbejdet
3. Øvelser og færdigheder

 

Hundens følelsesmæssige tilstand
Er der noget i miljøet, som hunden ikke bryder sig om? Noget den er bange for eller utryg ved? Så er det min første prioritet. Træningskonkurrencen er en unik mulighed for at arbejde med dette og få den til at elske miljøet inden vi begynder at gå til konkurrence – med andre ord, jeg kan skille tingene lidt ad og undgå at forurene mine værdifulde konkurrenceøvelser med utryghed ved miljøet.
Til det kan jeg bruge mine belønninger – det betyder at det vigtigste overhovedet for at kunne komme videre i den retning er, at jeg har noget der kan belønne hunden i situationen. Hvis hunden ikke kan tage mine belønninger må jeg gå ud, væk et andet sted hen. I hvert fald hvis jeg vil arbejde belønningsbaseret.

Motivation og belønning​

Min anden prioritet handler om at lære hunde, at i konkurrencemiljøet arbejder den for de belønninger jeg kan tilbyde og i det hele taget gøre de forskellige elementer i konkurrencemiljøet til signaler om at arbejde. Det er også her jeg arbejder med at skifte hunden fra det den virkelig gerne vil, fx løbe ud og tjekke dommerbordet eller at snuse i underlaget. En måde at gøre det på, er at gøre belønningerne aktuelle og mulige at opnå for hunden. Det vil sige at den skal i starten gøre meget lidt for at få mine belønninger. Er jeg for nærig med belønningerne, vil Freddy sætte næsen i jorden og vælge den belønning i stedet. I praksis gør jeg det at jeg starter med at tjekke om hunden vil have belønningen, dernæst laver jeg noget meget let som fx mønsterlege fra Control Unleashed eller jeg går baglæns og hunden skal følge mig. Derefter kan jeg tage sikre lette øvelser, inden jeg skruer op for sværhedsgraden.

Øvelser og færdigheder

Min tredje prioritet er øvelser, tricks positioner mm. Min holdning er at de ikke skal i ringen før de er så godt trænet, at jeg kan sætte dem i kæde og/eller lave dem flere gange i træk uden belønning. 

Kan min plan ses udefra?

En tanke jeg vil forsøge mig med i  morgen er tanken om at jeg overfor dommerne skal demonstrere hvordan jeg vil lære hunden det jeg nu gerne vil lære den i situationen, frem for at vise hvor færdige vi er. 

En anden tanke er, at hvis jeg ser det på video bagefter gerne skal være klart hvad jeg har gang i – i det mindste for mig selv.

Jeg aner ikke om det virker – det vil vise sig!

Opdatering følger!

Konkret for egne hunde

Herunder er planen for hvad jeg tænker at gøre med mine egne hunde i morgen - hvis jeg er i stand til det.

Freddy i FS3: Jeg har fokus på hans følelsesmæssige tilstand og jeg starter med noget små leg – uformel øvelse -leg, Hvis det går godt, laver jeg nogle øvelser vi kan godt og belønner med leg. Hvis det går godt laver jeg nogle korte kæder, som vi også kan i forvejen og belønner med leg. De sidste ca. 30 sekunder bruger jeg på leg – sit – leg, så en sandwich med meget lidt øvelse i form af en sit mellem to tykke skiver leg.
Freddy i træningsklassen: Jeg opbygger en lille kæde med godbidsbelønninger – vi har arbejdet på at lave denne kæde i andre sammenhænge, men ikke i et konkurrence-miljø.
Tweed i HTM åben: Fokus er udelukkende på hans følelsesmæssige tilstand. Det vil sige at det kan være han ikke er i stand til at komme ind i hallen og så er det sådan det er. Hvis vi kommer ind og kommer i ringen, satser jeg på at arbejde på punkt 2 – at arbejde for mine belønninger, det gør vi med små øvelser ala mønsterlege og baglæns gang. Går det også godt, vil vi forsøge at lave lidt heelwork. Igen slutter vi med leg-sit-leg sandwich.
Lulu i sandkassen: Fokus er på 1: hendes følelsesmæssige tilstand. Jeg er spændt på hvad hun siger til omgivelserne, hun har aldrig været sådan et sted før. Jeg forventer at hun er nogenlunde okay efter lige at være aklimatiseret i hallen. Hvis hun er okay med at være der, laver vi lidt godbidslege og leg med legetøj. Eventuelt træner vi på at løbe ind og ud af buret, som er en rekvisit i hendes kommende nummer.