Kurset til dig der har en reaktiv hund!
Er din hund også typen, hvor det ser ud som om at angreb er det bedste forsvar?
Har du hørt andre sige, måske endda også dig selv, at din hund er hysterisk, aggressiv, har en skrue løs eller andre 'sjove' benævnelser?
Synes du måske endda det er lidt pinligt at din hund ikke 'kan opføre sig ordentligt'?
Kunne du egentlig godt tænke dig at gå til træning med den, men lader du være, fordi den ikke kan være tæt på andre hunde uden at gø af dem?
Går du i en stor bue om steder hvor der færdes mange hunde når du går tur med din hund?
OG - kunne du tænke dig at få redskaber til at ændre bare en lille snert af din hunds verdensbillede, så det bliver bare en lille smule nemmere for både dig og (især) din hund?
Desværre findes der ikke noget mirakelmiddel. Der findes metoder der langsomt kan lære din hund, at den ikke er omgivet af kødædende monstre. Og det tager tid, og tålmodighed, kærlighed, forståelse og vedholdenhed. Måske går det rigtig godt, og så kan der komme tilbagefald. Men noget kan ændres.
Og den ændring vil jeg gerne hjælpe dig med.
På et hold med max 3 andre hunde, vil vi i løbet af 5 x 2 timers træningsgange arbejde på, at lære dig og din hund hvordan I kan ændre mønstret. Efter 5 træningsgange er din hund ikke 'fixet', men du skulle gerne have fået og etableret nogle gode vaner, som kan gøre livet lidt nemmere for jer begge to.
Kurset tager udgangspunkt udelukkende i belønningsbaseret træning. Der er plads til max 4 hunde på holdet og træningen vil være tilrettelagt, så der er en variation af hvor mange hunde der er på banen af gangen. Derfor er det vigtigt, at din hund er komfortabel med at vente i (evt i bur) i bilen. Hvis dette ikke er muligt, så finder vi alligevel en løsning.
Din instruktør er Trine Sørensen og der trænes følgende datoer (lørdage) fra kl. 12-14:
6/5 - 13/5 - 27/5 - 3/6 - 10/6
Træningen foregår i Holbæk.
Pris: 1000 kr.
Forud for den praktiske træning vil der være et online-møde. Datoen fastsættes når holdet er fuldtalligt. Holdet kan godt oprettes med kun 2 deltagere, med halveret træningstid.
Min erfaring med reaktive hunde kommer af arbejdet med min egen hund Luna. På grund af hendes reaktive udfald uddannede jeg mig til BAT-instruktør. BAT står for "Behaviour Adjustement Training" og er en metode til træning af reaktive hunde udviklet af amerikanske Grisha Stewart.
På dette kursus tager jeg dels udgangspunkt i nogle af kernepunkterne fra BAT, men de suppleres af andre tilgangsvinkler, bl. a. er jeg inspireret af Emma Parsons og hendes 'Click to Calm'.
På dette kursus tager jeg dels udgangspunkt i nogle af kernepunkterne fra BAT, men de suppleres af andre tilgangsvinkler, bl. a. er jeg inspireret af Emma Parsons og hendes 'Click to Calm'.