Hvis du godt kunne tænke dig inspiration til din træning, men ikke har mulighed for eller tid til at gå på et hold, så har du her muligheden for at tilmelde dig et af vores 'spotkurser'. Kurserne har forskellige temaer, og du kan tilmelde dig ét eller flere, alt efter hvor din interesse er. Vælger du mere end 2 spotkurser, får du 10% rabat på den samlede pris. Træningen foregår i Holbæk.
Hvis du ikke helt stoler på, at din hund kommer når du kalder, så kan du på dette spotkursus få masser af inspiration og værktøjer til at lære din hund at komme når du kalder.
Vi arbejder 100% belønningsbaseret, og gør det til en fest for hunden at komme hen til dig. Kurset foregår d. 20. marts fra kl. 12-15. Pris: 400 kr. |
At gå pænt er måske én af de ting i hverdagen som flest hundeejere bøvler med. På dette spotkursus kan vi love dig, at du IKKE kommer i hus med øvelsen, for der er bare ikke noget quick-fix til at få din hund til at gå tur uden at trække i snoren. Hvad vi KAN love dig er, at du får øvelser med hjem som kan hjælpe dig på vej til en lidt sjovere gåtur med din firbenede ven.
Kurset foregår d. 3. april fra kl. 12-15. Pris: 400 kr. |
Kan du li' tricks? At have det sjovt med din hund? Færdighedsprøverne 1-3 er en masse sjove tricks du kan træne med din hund, uanset om du har tænkt dig at gå til prøve eller ej. Måske er du allerede i gang, eller også har du aldrig prøvet det før, men det gør ikke noget. Du kan få inspiration til at komme i gang eller få input til øvelser der driller på dette kursus.
Kurset foregår d. 24. april fra kl. 12-15. Pris: 400 kr. Kurset er ikke tilgængeligt |
På dette kursus har du mulighed for at få inspiration til enten din gå pænt træning eller din indkaldstræning - eller måske begge dele.
Du var måske med på kurset d. 20. marts og vil gerne finpudse jeres træning, eller have styr på øvelser der driller. Kurset foregår d. 8. maj fra kl. 12-15. Pris: 400 kr. |
Hvis ikke du nåede færdighedsprøve-kurset d. 24. april, eller hvis du var med og gerne vil have en opfølgning, så er chancen der igen.
Måske har du besluttet dig for at gå til en prøve, og vil gerne tjekke formen af, eller du vil bare have nogle hyggelige timer sammen andre hunde'nørder' :-) Kurset foregår d. 22. maj fra kl. 12-15. Pris: 400 kr. |
Hvad er motiviation? Hvordan får vi fuldt fokus når vi træner eller går til konkurrence med vores hund?
På de tre timer kurset varer, stiller vi skarpt på, hvordan du som fører kan tilrettelægge og strukturere din træning, så du og din hund 'finder hinanden'. Kurset foregår d. 12. juni fra kl. 12-15. Pris: 400 kr. |