BaggrundenFor et par år siden forsøgte jeg bare for sjov at lære hundene at når de satte pote på en target gav det en godbid, men hvis de satte poten på en anden target gav det leg.
Inspirationen, den første træning og indlæring kan du se i dette indlæg: https://canishundeskole.no/da/vil-du-helst-have-legetoej-eller-godbid/?fbclid=IwAR3hw1zHDYmDpRgSaRkn2uMRYXP09D0YppJHMMuL9aoCXXmrnDx9XZURzu0
I løbet af de sidste to år har for sjov jeg taget det op nogle gange, jeg har lavet mine egne regler: gul, rund target giver altid godbid, blå firkantet target giver altid leg. Inden jeg går i gang med at “spørge” hunden hvilken belønning den vil have, fortæller jeg den hvad den kan få ved at lave et par gentagelser med kun det ene target tilstede. Igennem et træningspas af denne type får hunden altid samme godbid og samme legetøj, så der er 100% forudsigelighed.
Jeg har sat et signal på det at vælge, så hunden skal udføre en øvelse, den får signal til at vælge – klik og den belønning hunden har valgt.
Det jeg har fået ud af min lille vælg-selv-leg er, at Freddy som er en madglad labrador stort set altid vælger leg som belønning og at Simba som elsker genstande, veksler mellem leg og godbidder. Det overrasker mig lidt og jeg kan ikke forklare det.

I dette indlæg er der tre lange videoer. Først to af et setup, hvor jeg troede, at begge hunde ville vælge godbidden: godbidden er frikadeller, som begge hunde elsker og legetøjet er et “kedeligt” fleecetov. Hundene valgte ikke godbidderne som jeg havde regnet med, men i stedet valgte de legetøjet de fleste gange.
I den sidste video forsøger jeg at gøre leveringen af godbidder lige så entusiastisk som leveringen af legetøj, for at se om det ændrer på hundens præference.
Videoerne er af tre uafhængige træninngspas og det hele er med – derfor er de lidt lange (har dog speedet noget af det lidt op).
Selv om jeg forsøger at tolke noget ud fra nogle enkelte træningspas skal jeg nævne, at dette på ingen måde er en videnskabelig undersøgelse. Jeg forsøger at besvare for mange spørgsmål med for lidt data og jeg er på ingen måde konsistent i det jeg gør i træningen: Hvor hunden er placeret i forhold til targets, hvilke øvelser jeg laver inden de skal vælge osv er forskelligt og ikke gennemtænkt.
Vælger hunden den target der er forstærket flest gange?Jeg har observeret, at hunden i et træningspas ofte vælger den samme target. Det kan være fordi den  target er blevet forstærket mest. Hvis hunden første gang vælger fx lege-target, bliver det at træde på den target forstærket og dermed mere sandsynlig næste gang. Samtidig bliver det mindre sandsynligt at hunden vælger den anden target.
Det jeg gør er at jeg inden hvert pas af denne type, “indkører” de to targets med de belønninger de giver i dette pas. Det gør jeg ved kun at have den ene target tilstede, hunden løber til den og får den tilhørrende forstærker, ca 3-5 gange med hver forstærker. Jeg prøver også at skifte, så det ikke altid er den samme target jeg slutter med. Så begge targets bliver forstærket lige mange gange hver for sig, inden hundene begynder at skulle vælge.
I dagens træningspas med Freddy valgte han de første gange den blå lege-target. Midt i træningspasset (ca 2:33 i videoen nedenfor) vælger jeg at fjerne den blå target og jeg laver et par gentagelser, hvor han kun kan vælge den anden (gul godbid). Første gang efter kun den gule target har været fremme, vælger han den blå. Derefter går han på den gule target, mens jeg giver  signal til en anden øvelse og det giver derfor ingen klik+godbid. I gentagelsen lige efter kan jeg faktisk ikke se om han går til den gule eller blå (det ser ud som om han går mod den blå, men sætter pote på den gule), jeg vælger at forstærke med godbidder. Gangen efter vælger han uden tvivl den blå (leg). I det tilfælde har han netop fået 3 godbidsforstærkninger og 1 lege-forstærkning. Kan man ud fra det tolke på om hunden vælger ud fra hvilken type forstærker den får eller om det stadig handler om hvad der er forstærket mest gennem tiden? Jeg ved det ikke 
Kan hunden se og finde de to targets?En anden overvejelse har været om de lettere kan se den blå target (for det er den de begge vælger oftest). Jeg ved at hunde ser blå farve godt, men da tæppet er i en blå/lille nuance forestiller jeg mig at de også kan se den gule, da den er lysere. Jeg har brugt en app der skulle vise hvordan hunde ser farver og lys og først vi videoen herunder er der et billede af de to targets, som vi ser dem og derefter som hunden (formentlig) ser dem. Umiddelbart vil jeg sige at hunden på det underlag kan se begge targets udmærket.
​

Jeg har også overvejet om placeringen har noget at sige, om hunden bare vælger den der er nærmest. I videoen med Simba flytter jeg lidt rundt på tagets, bytter om på dem og faktisk kan det godt se ud som om han vælger den der er nærmest. Jeg kan ikke afgøre det ud fra dette træningspas. Men hvor Freddy aldrig vælger godbidder hver gang i et helt træningspas, kan Simba godt finde på det, så måske vil Simba bare lige gerne have godbidder som leg?

Hvad vælger hunden hvis belønningen er synlig?Jeg har fået spørgsmålet: Hvad ville hundene gøre hvis der var tale om to synlige belønninger – altså lav en øvelse – klik og vælg mellem leg og godbid. Mit gæt var at de ville vælge godbidden, nu har jeg prøvet det og det er det der sker: i 9 ud af 9 tilfælde vælger de godbidden, selv om legetøjet ligger lige ved siden af (det kan ses først og efter 4:07 i den øverste video med Freddy og først i videoen med Simba nedenfor).
Jeg kan ikke forklare hvad forskellen er på om hunden kan se belønningen eller om den kan vælge en target og så få den? Er det ene et mere frit valg end det andet? Er det fordi legetøjet mest er noget værd når jeg har fat i den anden ende og godbidden har en værdi i sig selv?
Det er påfaldende at begge hunde vælger godbidden hver gang når de er synlige og primært vælger legetøj når belønningen ikke er synlig.
Jeg kunne godt tænke mig at teste forskellige godbidder, så jeg havde en god en dårlig godbid med hver deres target tilknyttet. Jeg tænker at det ville give mig et bedre svar på om hundene har forstået legen eller om de bare elsker den blå target.

Hvad betyder serveringen af belønningen?Jeg har også fået et spørgsmål om hvad det betyder at jeg er meget mere entusiastisk og deltagende i legen end i godbidsspisningen og om billedet vil ændre sig, hvis jeg mønstrede samme entusiasme ved begge belønninger. I min almindelige træning giver jeg ofte godbid (uden særlig entusiasme) 5-10 gange og så veksler jeg med leg. Jeg vil gerne have at mine hunde kan lege de steder hvor vi skal træne og da de kan det bruger jeg sjælden at lege med godbidder.
Men jeg prøvede det alligevel: gul target giver entusiastisk lege-godbid og blå giver leg med fleecetov. Jeg forsøget at tone entusiasmen op for godbidsbelønning og ned for legebelønning og at gøre lege-passene lidt kortere. Det lykkedes ikke helt, legen er stadig længere end godbidsleveringerne, men de er mere lige i entusiasme og tid end tidligere.
Resultatet blev at Freddy valgte 6 gange legetøj og 6 gange entusiastisk godbid! Så det ser ud som om serveringen betyder noget – hvilket jeg også havde ventet. Synes også det tyder på at Freddy faktisk forstår legen og ikke bare altid vælger den blå target fordi den er forstærket mest.

Hvad tænker du? Tolkninger, kommentarer, videnskabeligt arbejde på området (har kigget, men ikke fundet noget der passer) og forslag til nye setups er meget velkomne ​

Dogparkour er at bruge det man kommer forbi i hverdagen af by-udstyr, bygninger, naturforhindringer mm til at træne på. Som menneske-parkour, bare med hund.
Dogparkour handler ikke om at lave de sejeste, mest halsbrækkende tricks, men om at lave konktrollerede, sikre bevægelser og øvelser og at tilpasse øvelserne til den enkelte hunds psykiske og fysiske formåen.
Dogparkour er ikke en konkurrencesport og der findes ikke et sæt bestemte regler. Der er lidt forskellige “skoler” indenfor dogparkour: Nogen træner udelukkende øvelser der bringer hunden frem, på, i over, under genstande i byen, skoven eller hvor man nu er og andre laver også forskellige tricks på genstandene. Uanset om man vælger det ene eller det andet, lærer hunden et antal enkle øvelser som kan udføres på mange objekter.
Fordele i forhold til hundesport
Sidst det var moderne med dogparkour, var jeg også med og der var mit fokus meget på den fysiske træning, øget styrke og balance. Det er selvfølgelig stadig en vigtig fordel ved dogparkour, men der er en række andre fordele ved at træne dogparkour med hunden der skal bruges i konkurrence:

1. Øget selvtillid og fokus i mange miljøer
2. Bedre stimuluskontrol (signalforståelse)
3. Dogparkour giver mulighed for tidligt at opdage eventuelle fysiske problemer
4. Hunden lærer hvad den fysisk er i stand til og det lærer den, at passe bedre på sig selv

​
Selvtillid og fokus
Som alt anden god træning giver dogparkour øget selvtillid hos hunden. Det gælder selvfølgelig kun hvis man træner uden at overskride hundens grænser og med høj forstærkningsfrekvens, med masser af succes!
Ud over effekten af den gode træning giver dogparkour et ekstra selvtillids-boost. Jeg tænker at det handler om at hunden bliver bedre til at mestre opgaverne og sin krop og dermed bliver mere modig, plus at den selv kan søge efter ting der giver forstærkning og dermed kan styre sine omgivelser endnu mere end ellers fx på en gåtur.
Et eksempel på dette, har jeg oplevet med min hund Simba efter kun et par ugers parkour-træning. Simba er utryg ved nogle larmende køretøjer og det betyder at jeg altid er ekstremt opmærksom på ham når vi går tur hvor der er trafik. I stedet for at scanne omgivelserne efter det der er farligt, er Simba begyndt at lede efter ting der giver forstærkning, fx en sten man kan balancere på, et hegn man kan sætte forpoterne på og lign. Det giver en meget anderledes attitude hos hunden om den leder efter noget den kan gøre for at få godbidder eller om den frygter at noget potentielt farligt skal dukke op. Jeg har et par gange oplevet at Simba overhovedet ikke reagerer på meget larmende knallerter, fordi han lige skal hen og sætte forpoterne på en sten.
Dogparkour trænes i alle miljøer: i skoven, i byen, i parken. Det kan være tæt på andre hunde, tæt på en vej, på steder med mange mennesker, hvor der er dufte af vildt eller af andre hunde osv. Det betyder at du kan bruge parkour til at lære hunden at arbejde i alle mulige forskellige miljøer.
Når hunden kan nogle enkelte parkourøvelser kan du begynde at bede den om dem i mange miljøer – hvis du kommer til at gå lidt for hurtigt frem og hunden ikke kan udføre øvelsen i det miljø endnu, er det bare sådan. Du har ikke “slidt” på dine konkurrenceøvelser og ingen skade er sket, men du har fået vigtig information fra din hund om at det her miljø eller den opgave du har stillet den er for svært lige nu.
Stimuluskontrol 
I parkour er der et ret begrænset antal øvelser – jeg har lige nu følgende øvelser: 2 poter op, 4 poter op, bakke op på, løbe udenom, springe over og kravle under.
En kæmpe fordel ved at træne parkour med konkurrencehunden er, at du kan træne stimuluskotrol vha de relativt simple øvelser du har valgt at arbejde med i parkour. Det er en fordel fordi du har mulighed for at lære hunden konceptet stimuluskontrol uden at få ødelagt noget ved dine konkurrenceøvelser. Du kan træne stimuluskontrol før hunden har lært konkurrenceøvelserne eller du kan holde stimuluskontrol-konceptet ved lige mens du træner til næste konkurrenceklasse.
I rigtig mange af de øvelser vi gerne vil have at hunden kan udføre i konkurrencesammenhæng er signalet mere komplekst end bare dit verbale signal. Det er svært at skille det verbale signal med et visuelt, da det visuelle altid er der når du giver det verbale signal kommer. Har hunden set et spring og kender den spring-øvelser godt, er det ret sandsynligt at hunden vil vælge at springe i en konkurrence, uanset om du siger spring eller noget andet. Det samme gælder i nogen grad felt, apport, rundering og flere andre øvelser hvor hunden kan se noget bestemt udstyr, en dommer der gør noget bestemt eller noget andet i omgivelserne fortæller hunden at nu skal dette ske. Det kan selvfølgelig være meget godt at hunden ved hvad den skal med udstyret, men hvis hunden har låst blikket på springet på banen ved siden af din, er det meget rart hvis den virkelig hører efter hvad du siger og ikke hvad den tror du siger.
Med dogparkour har du mulighed for at træne stimuluskontrol på højeste niveau, hvor du blander forskellige kendte signaler med samme genstand. Det kan måske ligne en genstand hunden skal springe over, men du kan i stedet bede hunden om at kravle over den eller sætte forpoterne på. Igen kan du træne hunden til en virkelig god forståelse konceptet uden slitage på de værdifulde konkurrenceøvelserne.
I “min” sport freestyle har man ofte synlige rekvisitter på banen, som hunden først skal gøre noget med når den bliver bedt om det og ofte skal hunden gøre flere forskellige ting med genstandene. Det kan give lidt udfordringer, for hunden har ofte en foretrukken øvelse med en genstand. Eksempelvis har jeg en labrador og hvis der er genstande der skal (eller kan) hentes, står det meget højere på hans prioriterede liste end mange andre tricks.
I dogparkour har hunden også øvelser den foretrækker frem for andre, fx er de fleste hunde meget glade for at hoppe op på ting med alle fire poter. Problemet med det, er at det kan være potentielt farligt hvis hunden bare går og hopper op på alt mulige: Overfladen kan fx have søm eller andre skarpe ting siddende eller der kan være langt ned på den anden side. Derfor er det vigtigt at lære hunden at selv om det at hoppe helt op er sjovest, så giver ikke nogen belønning, hvis den ikke er blevet bedt om det.
Det handler både om at træne hunden i at den kun får den gode belønning, hvis den lytter, men også om at DU skal lære hvor mange flere gange og hvor meget bedre den knapt så foretrukne øvelse skal forstærkes frem for den foretrukne for at beholde stimuluskontrol på begge øvelser.

Dogparkour hjælper til at finde din hunds fysiske svagheder eller skader
Når man træner dogparkour vil man altid gentagesamme øvelser på samme genstand nogle gange og hunden har altid mulighed for at sige nej og ikke lave øvelsen.
Hvis hunden kender en øvelse godt, men bliver bedt om at lave den på en udfordrende måde (fx glat overflade), kan det være at det første forsøg bliver tøvende eller usikkert. Når hunden skal gentage øvelsen, bør det blive bedre: Nu har hunden prøvet det før, den ved den kan det og den ved hvor den skal lande, hvor højt den skal springe, hvor lavt den skal kravle osv.  Hvis udførslen bliver dårligere 2. og 3. gang, så kan det være fordi hunden ikke har muskulaturen eller balancen til det, men det kan også være at hunden har fået en skade. Så hunden giver dig infromation om at der er noget der skal enten trænes mere, på en lettere måde eller hvis hunden “plejer” at kunne det, så kan der være noget en dyrlæge eller kiropraktor skal kigge på.
Hunden lærer sine fysiske begrænsninger at kende og passer bedre på sig selv
Det sidste punkt er noget jeg har læst og hørt mig til og jeg håber virkelig det passer. Min labrador Freddy er en bulldozer, som løber direkte ind i forskellige forhindringer, dørkarme mm og det er ikke altid lige godt for hans krop.
Derfor håber jeg at parkourtræningen kan få ham til at passe bare lidt bedre på sig selv, så vi undgår nogle skader.
Ud over de nævnte fordele, synes jeg at jeg har fået nogle mere rolige gåture, med mere opmærksomhed fra hundenes side. De stopper op ved sten, bænke mm og tigger om signal til en øvelse på vores gåture. På trods af at de er vant til at jeg ofte stopper op på turen og træner lidt, så er det som om jeg er blevet lidt mere spændende og jeg er ikke helt så meget bare hende den langsomme der holder hundene tilbage i snoren.
Nu har vi ikke været igang med parkour-træningen så længe (men er allerede igang med titler og instruktøruddannelse), men jeg forestiller mig at dogparkour bliver den fysiske træning af hundene jeg rent faktisk får lavet på daglig basis, for det er let at gøre når vi alligevel går tur, det er sjovt og jeg skal ikke finde en masse udstyr frem.
Jeg er ellers stor fan af fitness-træning for hunde og jeg har masser af udstyr og har været på flere kurser. Jeg tager det også op en gang imellem, men primært hvis der er et problem af en slags. Helt ærligt så er min hundefitnesstræning næsten lige så uregelmæssig som min egen fitness-træning 
Som nævnt så er jeg i gang med et instruktør-kursus i dogparkour, så i løbet af sommeren kommer der kurser i dogparkour både for konkurrencehunden og familiehunden.